Bevægelse styrker din hjerne– tag sommeren med ind i efteråret
Måske har du bevæget dig mere hen over sommeren uden egentlig at tænke over det.
Gået flere ture, cyklet, svømmet, arbejdet i haven eller bare været mere ude. Det kan virke lettere om sommeren at komme ud og bevæge sig – dagene er lange, vejret er bedre, og vi sidder måske bare mindre stille.
Så lad os bruge sommeren som afsæt for at skabe gode rutiner, der kan fortsætte, når hverdagen begynder igen.
Gør de nye tiltag til en del af dig, ikke bare noget der skal gøres.
For det er kontinuiteten – det du gør gentagne gange, hver uge og hver måned gennem året – der gør forskellen.
Og fysisk aktivitet handler ikke kun om kondition, muskler, hjerte-kar-sundhed eller vægt. Bevægelse påvirker også vores hjerne.
Bevægelse og hjernevolumen
I et studie med mere end 10.000 mennesker undersøgte forskere sammenhængen mellem fysisk aktivitet og hjernens struktur ved hjælp af MR-scanninger.
De fandt, at mennesker, der regelmæssigt var moderat til intensivt fysisk aktive, havde større volumen i flere områder af hjernen, herunder grå og hvid substans samt hippocampus.
Hippocampus er særlig interessant, når vi taler om hjernesundhed. Den spiller en central rolle for blandt andet hukommelse og indlæring og er samtidig et af de områder i hjernen, der påvirkes tidligt ved Alzheimers sygdom.
Studiet viser en sammenhæng mellem bevægelse og større hjernevolumen. Og resultatet passer godt ind i en langt større mængde forskning, der peger på fysisk aktivitet som en vigtig faktor for hjernens sundhed gennem livet.
Med alderen sker der naturligt ændringer i hjernens struktur og volumen. Ved neurodegenerative sygdomme som Alzheimers sygdom ser vi et mere udtalt tab af hjernevæv – atrofi – blandt andet i områder, der har betydning for hukommelse og kognition.
Tænk, at noget så tilgængeligt som fysisk aktivitet kan være med til at påvirke, hvordan vores hjerne ældes.
Det behøver ikke være hård træning
Det er en vigtig pointe.
I studiet blev moderat til intensiv fysisk aktivitet defineret som aktivitet, der fik puls og vejrtrækning op i mindst 10 minutter ad gangen.
Det kan være en rask gåtur, en cykeltur, svømning, havearbejde eller andre former for bevægelse, hvor pulsen naturligt kommer lidt op.
Og selv hvis du kommer fra en mere stillesiddende hverdag eller har svært ved at deltage i hård fysisk træning, er der altså noget vigtigt at hente her.
Det behøver ikke starte med et fitnesscenter eller et nyt stort træningsprogram. Hverdagsbevægelsen tæller også – gå en tur i raskt tempo, cykl hen og køb ind, tag trapperne, dans hjemme i stuen.
Find den bevægelse, der kan blive ved med at være en del af dit liv.
Hvad sker der egentlig i hjernen, når vi bevæger os?
Som så ofte, når vi taler om kroppen – og hjernen – er der ikke én enkelt forklaring.
Bevægelse påvirker mange forskellige systemer på én gang, og det er netop noget af det interessante ved fysisk aktivitet, når vi taler om hjernesundhed.
Et af de områder, der er forsket meget i, er BDNF – Brain-Derived Neurotrophic Factor. BDNF er et signalprotein, som blandt andet understøtter nervecellernes overlevelse og hjernens plasticitet – altså dens evne til at tilpasse sig og danne og vedligeholde forbindelser mellem nerveceller.
Fysisk aktivitet kan øge niveauet af BDNF.
Men bevægelse kan også:
forbedre blodgennemstrømningen til hjernen
øge insulinfølsomheden og støtte den metaboliske sundhed
påvirke inflammatoriske processer
understøtte mitokondriernes funktion og dermed cellernes energiproduktion
påvirke søvn, stressregulering og humør.
Og så begynder det for alvor at blive interessant i forhold til en sygdom som Alzheimer.
For Alzheimer handler ikke kun om amyloid i hjernen. Vi ved i dag, at sygdommens udvikling er langt mere kompleks, og at blandt andet metabolisk dysfunktion, inflammation, vaskulær sundhed og hjernens energiproduktion kan være en del af det samlede billede.
Der forskes også i, hvordan fysisk aktivitet påvirker de processer, der er involveret i ophobning og fjernelse af amyloid og tau – proteiner, som spiller en central rolle ved Alzheimers sygdom.
Når du bevæger dig, gør du altså meget mere end at forbrænde kalorier. Du påvirker en lang række af de systemer, som din hjerne er afhængig af.
Hvad betyder det for risikoen for Alzheimer?
Når forskere samler resultaterne fra mange års undersøgelser, ser vi en tydelig sammenhæng mellem fysisk aktivitet og risikoen for senere at udvikle demens og Alzheimers sygdom.
En stor meta-analyse fra 2023 samlede 29 prospektive studier med mere end 2 millioner deltagere. Samlet set var fysisk aktivitet forbundet med en lavere risiko for at udvikle Alzheimers sygdom.
Det betyder selvfølgelig ikke, at motion kan garantere, at vi ikke udvikler Alzheimer. Så enkelt er det desværre ikke.
Alzheimers sygdom udvikles gennem et komplekst samspil mellem mange forskellige faktorer. Genetik spiller en rolle, men det gør blandt andet vores metaboliske sundhed, inflammation, kredsløb, søvn, hormoner, næringsstoffer og den livsstil og de påvirkninger, vi har været udsat for gennem mange år, også.
Og her er fysisk aktivitet interessant, fordi den ikke kun påvirker én af disse faktorer. Den påvirker flere af dem positivt på samme tid.
Bevægelse er ikke kun noget, vi gør for kroppen
Vi hører tit om bevægelse i forbindelse med hjerte-kar-sundhed og vægt. Og det er selvfølgelig vigtigt.
Men bevægelse er også en hjerneintervention.
Når du går en rask tur, cykler, svømmer eller på anden måde bruger kroppen, påvirker du samtidig blodkar, stofskifte, muskler, mitokondrier – og hjernen.
Det synes jeg er værd at have med, når vi tænker over, hvorfor vi skal bevæge os.
Ikke kun for at forbrænde kalorier eller holde vægten.
Men også for at passe på den hjerne, vi gerne skal bruge hele livet.
Tag sommerens bevægelse med videre
Det afgørende er ikke den ene lange cykeltur eller den uge på ferien, hvor du gik 15.000 skridt hver dag.
Det er det, du bliver ved med at gøre.
Uge efter uge og måned efter måned.
Vi kan ikke kontrollere alle de faktorer, der påvirker, hvordan vores hjerne ældes. Men vi kan påvirke overraskende mange af dem.
Hjernesundhed er ikke bare noget, vi har. Det er også noget, vi kan være med til at opbygge og vedligeholde gennem hele livet.
Så tag gerne sommerens gåture, cykelture, svømmeture – eller hvad der nu har fået dig til at bevæge dig – med videre ind i efteråret.
Gør bevægelsen til en del af dig og din hverdag.
Din hjerne har brug for den.